Kære Christoffer, Mads, Marc og Niklas
Jeres opgave er at lave en analyse af nedenstående kunstværker. Denne analyse skal være færdig inden tirsdag den 1. oktober kl. 23:59. I analysen skal I inddrage karakteristika fra perioden, hvordan disse er forskellige fra tidligere perioder og på hvilken måde kunstværket repræsentere perioden.
I laver analysen ved at trykke jeres gruppe nr, scrolle ned i bunden af indlægget og skrive analysen ind i kommentarfeltet, husk at trykke udgiv således at kommentaren bliver offentliggjort.
I får her en liste over kunstværkerne:
Billed 142: Hermes med Dionysosbarnet
Billed 143: Afrodite fra Knidos
Billed 144: Skraberen
Billed 145: Euripides-portræt
Billed 146: Rødfigurskratér af Policoros-maleren
Billed 147: Apollon Belvedere
Billed 148: Den triumferende Amor
Jeres opgave er at lave en analyse af nedenstående kunstværker. Denne analyse skal være færdig inden tirsdag den 1. oktober kl. 23:59. I analysen skal I inddrage karakteristika fra perioden, hvordan disse er forskellige fra tidligere perioder og på hvilken måde kunstværket repræsentere perioden.
I laver analysen ved at trykke jeres gruppe nr, scrolle ned i bunden af indlægget og skrive analysen ind i kommentarfeltet, husk at trykke udgiv således at kommentaren bliver offentliggjort.
I får her en liste over kunstværkerne:
Billed 142: Hermes med Dionysosbarnet
Billed 143: Afrodite fra Knidos
Billed 144: Skraberen
Billed 145: Euripides-portræt
Billed 146: Rødfigurskratér af Policoros-maleren
Billed 147: Apollon Belvedere
Billed 148: Den triumferende Amor
 |
| Hermes med Dionysosbarnet |
 |
| Afrodite fra Knidos |
 |
| Skraberen |
 |
| Euripides-portræt |
 |
| Rødfigurs-kratér |
 |
| Apollon Belvedere |
 |
| Den triumferende Amor |
Marc:
SvarSlet"Hermes med Dionysosbarnet"
Dette er en skulptur der viser Hermes der står med dionysosbarnet. Vi ser, at hoften på Hermes er skubbet frem. Dvs. den står i kontrapost, han ligger vægten på den ene fod. Hvilket jo karakteriserede den senklassiske tid. Kontrapost der jo netop skulle vise den nye form naturalistiske stil. Skulpturen er et godt eksempel på den individualisering der kom frem i den senklassiske tid. Dette var netop en forskel fra det 5.århundrede. Den senklassiske tid varede jo netop fra 400-323 f.kr. På skulpturen ser vi jo for det første 2 personer. Her kigger disse på hinanden, en helt anden individualisering en tidligere set. Dionysosbarnet rækker ud efter hermes. Barnets følelse vises altså også.
"Afrodite fra Knidos"
Vi ser igen at hun står i kontrapost. Hendes vægt ligger på det højre ben. Afrodite vises nøgen, som den eneste kvinde, dog holder hun højre hånd så man ikke kan se hendes køn. Afrodite kigger ud i rummet, og dette er et udtryk for den her individualisering, der netop karakteriserede den senklassiske tid. Der ses, at skulpturen indeholder mere end kun afrodite. Der er også "hjælpe skulpturer", dvs. den vase med en form for linned over. Igen en tilføjelse, og en form for individualisering.
bro nej
Slethvorfor skriver du nej, bro? det er da en god skulptur
SletNiklas og Christoffer:
SvarSlet"Skraberen"
Vi ser at han har åbent ansigtsudtryk, så gør det mere individualiseret. Kroppen er nedtonet i forhold til den tidligere periode. Her var kroppen selvfølgelig meget fremhævet. Håret er desuden mere livagtigt, grundet at det et indhugget og ikke indridset, som det var hos spydbærerene.
Euripides-potræt
Igen ser vi at ansigtbehåringen og håret er indhugget og ikke indridset, som igen gær det mere livagtigt og realistisk. Udover at være realistisk, er det samtidlig også idealiseret. Det ses også at rynkerne er tydlige i figuren, som gør at man ikke er tvivl om at det er en gammel mand, som man har med at gøre. Dette kunne ske, da man vi ville vise at det var en tragediedigter.
"Rødfigurs krater"
Motivet viser en scene fra Euripides tragedie Medea. I centrum ser vi en bygning. Denne bygning skal forestille Kreons palads. Derudover ser vi at Kreonteia ligger på tronen efter at være blevet forgifter af Medea. Madea er også igang med at dræbe sit eget barn. En dragevogn, som skal fragte hende væk fra området når hun har slået barnet ihjel, står ved siden af hende. Det er den syditaiske keramlik som kommer til udtryk. Dette kommer frem i senklassisk tid. Rødfiguren er stadig dominerende, men meget hvid dækfarve bliver anvendt, som skaber lidt kontrast til de røde og sorte farver.
Mads:
SvarSlet"Apollon Belvedere"
Statuen er typisk for den senklassiske tid på flere punkter. Hans hoved er for det første ret småt i forhold til resten af hans krop og hans hår er meget fremtrædende og skarpt. Musklerne har en høj grad af plasticitet og er derudover også vigende og svage i forhold til den højklassiske tids mere muskuløse fremstilling af kroppen.
Som det var typisk i den senklassiske tidsperiode, står Apollon her i kontrapost med den ene hofte skubbet frem, så alt vægten er på det ene ben.
Dog er hans blik ikke nær så åndeligt ogindadvendt som andre figurers fra senklassisk tid. Tværtimod har han et meget stålsat udtryk og kigger ud i luften mod venstre.
"Den triumferende Amor"
Mange af de samme ting gør sig gældende. Håret er fremtrædende og musklerne er nedtonede. Han står også i kontrapost, som Apollon. Igen er blikket meget stålsat mod siden.
God beskrivelse af kunstværkerne! Meget detaljeret og nemt sprog, som man kan forstå. Beskrivelserne er også lavet så det ikke er internt, men så vi som læsere der ikke har haft om perioden kan forstå det. Dog ville det være godt med en definition eller lille redegørelse af perioden i starten af analysen, så det lige var gjort klart hvad den handlede om og kendetegn derved.
SvarSlet