Kære Bolette, Frederikke, Katrine og Mie
Jeres opgave er at lave en analyse af nedenstående kunstværker. Denne analyse skal være færdig inden tirsdag den 1. oktober kl. 23:59. I analysen skal I inddrage karakteristika fra perioden, hvordan disse er forskellige fra tidligere perioder og på hvilken måde kunstværket repræsentere perioden.
I laver analysen ved at trykke jeres gruppe nr, scrolle ned i bunden af indlægget og skrive analysen ind i kommentarfeltet, husk at trykke udgiv således at kommentaren bliver offentliggjort.
I får her en liste over kunstværkerne:
Billed 106: Parthenon-frisen
Billed 107: Metope fra Parthenon
Billed 108: Den sandalbindende Nike
Billed 111: Panathæisk amfóe
Billed 112: Rødfigurs-kratér
Billed 113: Rødfirs-oinikóe
Billed 114: Spydbæreren
Jeres opgave er at lave en analyse af nedenstående kunstværker. Denne analyse skal være færdig inden tirsdag den 1. oktober kl. 23:59. I analysen skal I inddrage karakteristika fra perioden, hvordan disse er forskellige fra tidligere perioder og på hvilken måde kunstværket repræsentere perioden.
I laver analysen ved at trykke jeres gruppe nr, scrolle ned i bunden af indlægget og skrive analysen ind i kommentarfeltet, husk at trykke udgiv således at kommentaren bliver offentliggjort.
I får her en liste over kunstværkerne:
Billed 106: Parthenon-frisen
Billed 107: Metope fra Parthenon
Billed 108: Den sandalbindende Nike
Billed 111: Panathæisk amfóe
Billed 112: Rødfigurs-kratér
Billed 113: Rødfirs-oinikóe
Billed 114: Spydbæreren
 |
| Parthenon-frisen |
 |
| Metope fra Parthenon |
 |
| Den sandalbindende Nike |
 |
| Forside på Panathenæisk amfór |
 |
| Bagside fra Panathenæisk amfór |
 |
| Rødfigurs-kratér |
 |
| Rødfigurs-oinokóe |
 |
| Næebillede af oinokóe |
 |
| Spydbæreren |
Billed 106: Parthenon-frisen
SvarSletParthenon-frisen er ca. 1 m. Høj, og stammer fra 440 f. Kr. Den er lavet i marmor og udstilles på British Museum i London.
Parthenon-frisen er en del af det panathenæiske optog, hvor der vises en sekvens med ryttere til hest. Parthenon-frisen viser to ryttere på hest, som er i fart og stejler en smugle. Hvis man følger hele optoget, så får hestene mere og mere fart på og rytternes positurer understreger den dynamik, som hestene viser.
Frisen viser naturalisme i figurfremstillingen, selvom rytternes ansigter er udtryksløse i den høje fart og meget bevægelse.
Billed 107: Metope fra Parthenon
SvarSletMetope fra Parthenon er 1,2 m. høj og stammer fra ca. 440 f. Kr. Metopen er lavet i marmor og står udstillet i London på British Museum.
Metopen er en af de oprindelige 92, der sad i den metope-triglyf-frise på Pathenons yderside. Man ser en tvekamp mellem en kentaur (som er et halvt menneske og halv hest) og en græker. Begge figurer vender væk fra hinanden, og spænder i overkroppen, så de svajer i ryggen. Grækerens ben krydser ind foran kentaurens bagben, så den danner en slags krydskomposition.
Den dynamik figuren skaber, tilføjer grækerens kappe og dens foldere endnu mere dynamik til billedet, og derfor danner det en ramme for hans krop. Der er en del ro over metopes komposition, og denne ro og den neutrale baggrund får grækerens krop til at minde om de udtryksløse ansigter på Parthenon-frisen. Det virker også til at man har vejet ideel menneskeskildring højere end skildringen på kampscenens bevægelsesmønstre og kropsudtryk.
Billed 108: Den sandalbindende Nike
Den sandalbindende Nike er 95x45 cm og fremstillet ca. 419 f. Kr. Skulpturen er af marmor og udstillet på Akropolismuseet I Athen.
Skulpturen er et udsnit fra den joniske frise på Athene Nike-templet. Det viser Athene Nike som er i gang med at binde sin sandal. Det gør at hendes krop drejes, og at benet løftes, og derved får figuren bevægelse, det kan også ses på hendes tøj, da der er en del folder i det. Klædedragtens folder virker naturlige, og stand benets bøjede knæ skaber det indtryk, at Nike er ved at træde ud af væggen, og hilse på beskueren.
Athene Nike kaldes sådan fordi Nike knyttes til Athene, som er skytsgudine for Athen i forbindelse med sejren over perserne i 479 f. Kr.
Billed 111: Panathæisk amfóe
SvarSletDenne panathenæiske præmieamfór er en særlig rituel type vase. Den er i sortfigursteknik, selvom rødfigursteknikken på dette tidspunkt er blevet den foretrukne teknik. Den højklassiske stil kommer til udtryk igennem deres bevægelsesfrihed, perfekte profiløjne og ansigterne, som er rolige. Det er en del af det idealiserede udtryk, de skal altså vise de er afbalancerede, smukke og gode mennesker. Dette ideal hedder kalokagatia (smuk-og-godhed). Der er også bevægelse i billedet, (den strenge stil) figurerne læner på den ene fod og støtter med den anden.
Bagside:
På den ene side ser man Athene, og på den anden side ser man en sportsdisciplin – her brydning. Vasen blev givet som en præmie til disciplinens vinder. På Athene-siden står: '(Jeg er) en af kamppriserne fra Athen'. Panathenæisk amfór er 62,8 cm høj og er fra omkring 430 f. Kr. Den er udstillet i Ny Carlsberg Glyptotek i København.
Billed 112: Rødfigurs-kratér
Vasen viser den mytologiske fortælling om kvinden Níobe, der pralede af at have 14 børn og derved være mere heldig end Leto – Apollon og Artemis’ mor – der kun havde to. Straffen for Níobes mangel på sofrosýne blev, at Apollon og Artemis dræbte alle Níobes 14 børn.
Vasen mangler udpræget perspektivisk forståelse, idet figurerne ser ud til at svæve rundt, selvom tanken nok har været, at den sorte baggrund skal forstås som jorden, som figurerne står og ligger på. Detaljerigdommen i figurernes kroppe og tøj er imidlertid stor og kompleks – og tæt på et naturalistisk udtryk, om end Apollons overkrop endnu virker stiv på grund af den frontale skildring, når resten af kroppen er drejet, og figurerne har stadig det rolige udtryk i øjnene som ikke passer til deres bevægelse. Rødfigurs-kratér er 54 cm høj og er fra Ca. 460–440 f. Kr. Den er udstillet på Louvre i Paris.
Billed 113: Rødfirs-oinikóe
Blandt de dagligdagsscener, der ofte blev skildret på vaserne, er det ikke sjældent erotiske motiver, der vises. Erotiske motiver findes ofte på vaser, der har været anvendt ved symposier, dvs. drikkegilder – som her på en oinokóe (vinkande). På denne vase ses en mand og en kvinde, men man viste også homoerotiske scener. Der er brugt rødfigursteknik og figurerne ses profiløjne, som er de udtryksløse øjne. Rødfigurs-oinokóe er 19 cm høj er fra omkring 425–400 f. Kr. Udstillet i Altes Museum i Berlin.
Billed 114: Spydbæreren
Spydbæreren er et eksempel på en perfekt kontrapost-stilling, hvilket vil sige der bevægelse og mere dynamik i skulpturen. Hans vægt hviler på det ene ben og støtter med det andet, hvilket gør at hoften skubbes, så stand benets side ligger højere end støtte benets. Figurens overkrop (torso) bliver forkortet i standben siden og forlænget i modsatte siden, for at holde balancen. Man har både fortolket skulpturen som en kriger i færd med at tage et skridt og som en kriger, der står i en hvileposition. Uanset hvad hviler der en ro og harmoni over skulpturens kropsholdning og ansigtsudtryk. Det er også hans hage der er stor og kraftig hvilket er kendetegn for den strenge stil Denne skulpturs kropsholdning er blevet imiteret i adskillige berømte skulpturer, fx Augustus' Prima Porta-statue, Michelangelos David og Canovas Napoleon. Spydbæreren er 2,12 m høj og der er en Romersk kopi af en græsk bronzeoriginal af Polyklét Ca. 440 f. Kr. Den er lavet af Marmor og er udstillet på Det arkæologiske museum i Napoli.
106:Kun redegørende. Mangler sammenligning med de typiske træk fra perioden, og mangler fra tidligere periode.
SvarSlet107: Godt analyserende – mange træk – mangler sammenligning fra tidligere periode
108: Meget kort og redegørende – mere analyse og træk fra perioden
111: Fin analyse med mange analytiske træk fra perioden – mangler at beskrive Athene
112: Kort analyse – Mangler en sammenligning fra perioden og perioden tidligere
113: Meget kort, men okay analyse – mangler stadig lidt sammenligning med træk fra perioden.
114: Rigtig god analyse og sammenligning med periodens træk!
Jeg kunne jo have skrevet den kommentar:-)
Slet