Kære Camilla, Emilie, Simone og Tanja
Jeres opgave er at lave en analyse af nedenstående kunstværker. Denne analyse skal være færdig inden tirsdag den 1. oktober kl. 23:59. I analysen skal I inddrage karakteristika fra perioden, hvordan disse er forskellige fra tidligere perioder og på hvilken måde kunstværket repræsentere perioden.
I laver analysen ved at trykke jeres gruppe nr, scrolle ned i bunden af indlægget og skrive analysen ind i kommentarfeltet, husk at trykke udgiv således at kommentaren bliver offentliggjort.
I får her en liste over kunstværkerne:
Billed 142: Hermes med Dionysosbarnet
Billed 143: Afrodite fra Knidos
Billed 144: Skraberen
Billed 145: Euripides-portræt
Billed 146: Rødfigurskratér af Policoros-maleren
Billed 147: Apollon Belvedere
Billed 148: Den triumferende Amor
Jeres opgave er at lave en analyse af nedenstående kunstværker. Denne analyse skal være færdig inden tirsdag den 1. oktober kl. 23:59. I analysen skal I inddrage karakteristika fra perioden, hvordan disse er forskellige fra tidligere perioder og på hvilken måde kunstværket repræsentere perioden.
I laver analysen ved at trykke jeres gruppe nr, scrolle ned i bunden af indlægget og skrive analysen ind i kommentarfeltet, husk at trykke udgiv således at kommentaren bliver offentliggjort.
I får her en liste over kunstværkerne:
Billed 142: Hermes med Dionysosbarnet
Billed 143: Afrodite fra Knidos
Billed 144: Skraberen
Billed 145: Euripides-portræt
Billed 146: Rødfigurskratér af Policoros-maleren
Billed 147: Apollon Belvedere
Billed 148: Den triumferende Amor
 |
| Hermes med Dionysosbarnet |
 |
| Afrodite fra Knidos |
 |
| Skraberen |
 |
| Euripides-portræt |
 |
| Rødfigurs-kratér |
 |
| Apollon Belvedere |
 |
| Den triumferende Amor |
Senklassisk tid 400-323 f.Kr.
SvarSletDa Athen tabte til Sparta under den Peloponnesiske krig /431-404 f.Kr.), blev demokratiet afskaffet og opløst af et oligarkisk styre - de 30 tyranner. Styret varede dog kun et år, da indre stridigheder blandt tyrannerne samt indsats fra demokraternes hær medførte, at demokratiet blev genoprettet.
I det 4. århundrede var det især talere som Isokrates, Lysias og Demosthenes og filosoffer som Platon og Aristoteles, der dominerede Athens intellektuelle liv.
I perioden 404-338 f.Kr. var 3 bystater ledende i det græske område: Sparta, Theben og Makedonien - Athen var dog også en betydelig magtindsats
I 338 f.Kr. sejrede kong Filip af Makedonien overgrækerne i slaget ved Kaironeia, som betød at de græske bystater var tvunget til at indgå i et forbund. Efter Kong Filips død overtog hans søn, Alexandet den Store, magten efter sin far. Alexander den store regeringstid fik han udvidet det græske rige, så det omfattede Ægypten og store dele af Mellemøsten helt til Indien. Efter hans død i 323 f.Kr. blev hans rige opløst, og inddelt i 3 mindre riger: det Antigonidiske (Grækenland), det Ptolemæiske (Ægypten) og det Seleukidiske (Mellemøsten). Disse 3 riger eksisterede uafhængigt af hinanden, men endte alle med, at høre ind under Romerrige.
Mentaliteten ændres i det 4. århundrede. Man bevægede fokus i retning af individet og dets personlige karaktertræk. I kunsten blev fokus også individualisering. Kunsten blev optaget af, at skildre følelsesmæssige tilstande i menneskets forskellige livsaldre - de fremstillede mennesker var ikke længere følelsesmæssige neutrale og evigt unge som tidligere. Portrættet som kunstnerisk genre opstod, i det der nu lå en interesse i at afbilde historiske personer.
Inden for maleriet aftog vasemaleriet, og kun en lille del af vægmaleriet, som litterære beskrivelser, er bevaret.
142: Ansigtet er præget af en ophøjet ro og skal inkarnere det afbalancerede, smukke og gode menneske. Ansigtet gengiver næsten et perfekt naturalistisk billede af både ansigt og øjne. Kroppen udseende er naturalistisk og står i en temmelig svungen kontrapost-stilling. Personerne er skildret i forskellige livsalder - Barn(Dionys-barnet) og voksen (Hermes) - Historiske personer. I den senklassiske tid fremkom interessen af afbilde historiske personer. I denne skulptur er der en mere udadvendt ro i form af den kommunikation, der er mellem personerne.
143: Afrodites (eneste nøgne kvindeskikkelse i græsk kunst) ansigt viser en ro og et smukt mennesket. Afrodite står i kontrapost, som gør at hun drejer let og at der bliver kortere mellem hofte og skulder i venstre side. Hende ene arm drejer også, så det dækker for hendes køn. Drejningen af armen gør dog at beskueren blik netop drejes ned mod hendes køn.
Afrodites blik er rettet udad og hun fremstår derfor som udadvendt og uskyldigt indbydende.
Afrodite er også en historisk person - Gudinde for kærlig.
144: Skulpturen forestiller en ung atlet/ mand, der er i gang med at skrabe sig, da de efter at have dyrket sport var smurt ind i olie og sand.
Kroppen viser her igen et mere naturalistisk billede, kroppens muskulatur er fx mere nedtonet og hans ansigt viser mere ro, åbent og individualiseret. Den unge atlets hår virker også mere livagtigt og naturalistisk. Skraberen står i kontrapost - stillingen.
Kommentar til 142 & 143.
SletJeg synes at begge bekriver meget godt hvordan at figurene ser ud og hvad de forestiller. Jeg savner måske bare at der er nogle tal på hvornår den er fra og hvilken periode at de repræsentere
Lige præcis. Perioden bliver fint beskrevet - men den bliver desværre ikke koblet til den aktuelle kunst der analyseres - som i øvrigt er fint analyseret:-)
Slet
SvarSletBillede 145: Euripides-portræt
Billede 145 er et 50 cm højt ansigt, som viser et portræt af den græske tragediedigter Euripides. Denne skulptur er en romersk kopi af en original fra 300-tallet f. Kr, og den er lavet af marmor. Af portrættet kan man se mange tydelig karaktertræk hos euripides. Han er en tyndhåret ældre mand med rynker i panden. Det er typisk for skulpturerne i den senklassiske tid fra 400-323 f. Kr., at man skildrer følelsesmæssige tilstande og menneskets individuelle udseende og livsaldre. Portrættet er realistisk, fordi man kan se følelser i ansigtet på Euripides. I perioden før, som var den højklassiske tid fra 450-400 f. Kr. havde man fokus på at skabe et smuk og godt udtryk hos figurerne, men det går man væk fra i den senklassiske tid.
Billede 146: Rødfigurskratér af Policoros-maleren
Billede 146 viser en vase, hvor en af Euripides meget komplekse scener/tragedier er vist. Dette er tragedien Medea. Vasen er en rødfigurs-kratér af Policoros-maleren, og den er 1,16 m høj. Vasen blev lavet omkring 330-320 f. Kr. i slutningen af den senklassiske tid. Midt på vasen kan man se en bygning, og denne bygning skal forstille Kreons palads. I bygningen sidder Jason nye kone, Kroonteia, men hun er sunket sammen på tronen, fordi hun er blevet giftet af Medea. Nederst på vasen kan man se Medea, der er i gang med slå sit ene barn ihjel. Man kan se, at rødfigursteknikken dominerer, men der er anvendt meget hvid farve til at skabe kontrast til de røde og sorte farver. Vasemaleriet aftog som kunstart markant i det 4. århundrede. På vasen kan man ikke se noget perspektiv, hvilket vil sige, at der er ikke er forskel på forgrund, mellemgrund og baggrund. Vasen er fyldt med mange forskellige motiver og figurer, hvilket også var typisk for arkaisk tid.
Billede 147:
Skulpturen forestiller Apollon Belvedere. Skulpturen er lavet af marmor fra ca. 350-325 f.Kr og er 2,24 m høj.
Apollen Belvedere forstiller en bueskytte efter at han har dræbt Pyhon. Grundpositionen er en kontrapost ud i rummet og sandsynligvis har han holdt en bue. Scenen viser ham lige efter at han har sendt en pil af sted, dette kan vi se da hans højre hånd er trukket langt tilbage og han har lige sluppet buestrengen, og hans venstre hånd er langt fremme.
Skulpturen blev af nyklassicisterne i midten af 1700-tallet opfattet som den mest fuldendte antikke skulptur.
Billede 148:
Skulpturen forestiller den triumferende Amor. Skulpturen er lavet er gips fra 1814 og er 1,46 m høj.
Skulpturen forestiller kærlighedsguden Amor, fremstillet som en ung, nøgen mand. Han står parat med en pil i højre hånd, som han kan sende mod et offer. Den slanke, drengede krop er måske inspireret af Apollen Belvedere - skulpturen, der påvirkede europæisk skulptur fra midten af 1700-tallet og frem.
Kommentar til billede 146:
SletKort og godt, der bliver fortalt en smule om teknikken, en smule om perioden, motivet på vasen osv. Lige i skabet. Hvis jeg absolut skal sige noget kritik, så kunne i måske fortælle om hvad der har ændret sig fra vaserne der blev lavet i tiden før den her vase blev lavet, om der måske er en forskel. Jeg er ikke meget bedre, for har selv ikke skrevet om det på mit billede, men what the heck. Fint arbejde.
Kommentar til billede 145:
SletBilledet er godt beskrevet både med hensyn på det konkrete og ud fra perioden. Det vigtigst er med, men hvis jeg skulle sige noget som man kunne tage med, så vil det være, at beskrive selve personen. Det var jo i denne periode man afbildede historiske personer, så Euripides har haft en historisk betydning.
Ellers rigtig godt skrevet meget konkret.
Billed 147.
SletFremragende med en kort intro til perioden.
Også rigtig godt men en gennemgang af figurens udseende og hvad den forstiller, samt historie bag den.
Personen har på en god måde beskrevet figuren, og fået de vigtigste ting med, uden at gøre analysen langtrukken.
Man kunne måske sige lidt om hvad der var typisk for denne periode og hvorfor figuren ser ud som den gør.
Fine kommentarer og godt analyse arbejde. I har virkelig fanget detaljerne og måden at arbejde med kunst på. Det er en fornøjelse at læse.
SletBillede 142 Skulptur af Guden Hermes med det lille Dionysos-barn. Skulpturen er fra senklassisk tid 400-323 f.Kr. Hermes står i en svungen kontrapost og han er mere udadvendt i forhold til højklassisk skulpturer, der havde indadvendte ro, da han har kommunikation med barnet. Før i tiden var der fokus på det følelsesmæssigt neutrale og evigt unge menneske, men som statuen viser, begyndte der at fokuseres på følelsesmæssige tilstande og menneskets forskellige livsaldre.
SvarSletAfrodite billede 143.
Skulpturen forestiller Afrodite fra knidos og det er en romersk kopi af bronzestatuen af prexiteles fra ca. 350 f.kr. Afrodite vises traditionen tro nøgen-som den eneste nøgne kvindeskikkelse i græsk kunst. Hendes drejede arm dækker for sit køn, men samtidigt gør den det, at den trækker beskuerens blik mod hendes køn. Derfor spilles der altså på det kyske og udfordrende ved erotikkens væsen. Det ses at figuren står i kontrapost, da hun hviler på det ene ben og hun fremstår uskyldig og indbydende, da hun kigger ud i rummet.
Billede 144 Skulpturen hedder skaberen og det er en kopi af en romersk bronzestatue fra ca. 330 f. Kr. Den viser en scene fra dagligdagen, hvor en ung mand er i gang med at soignere sig. Han har et skrabe instrument i venstre hånd. Han står i kontrapost, da han har han vægt på højre ben, og bruger sit venstre til at støtte. Hans krop er nedtonet i muskulaturen og ansigtsudtrykket er mere åbent og individualiseret.
Figur 145
Som mentaliteten var i det 4.århundrede f.kr. at man begyndte at lave potrætter af mennesker som fx havde betydning i samfundet. Det kan man også se ved potrættet af den græske tragediedigter Euripides. Det er en romersk kopi af orginal fra 300 f.kr. og fremstillet af marmor. Portrættet viser Euripides der var en tyndhåret gammelmand med rynker i panden. portrættet ser både realistisk og idealiseret ud.
Billede 146 - Vasen har intet navn, men er malet ca. 330-320 f.Kr. På vasen er der et meget kompliceret maleri, som viser Medea-tragedien, hvor Medea har forgiftet Kreonteia og er i gang med at slå sit eneste barn ihjel. Denne vase er et eksempel på den keramik, som blev inspireret af Syditalien, og som især kom til udtryk i den senklassiske tid. Det er stadig rødfigursteknikken som bliver benyttet, men her bliver dog brugt meget hvid dækfarve til at skabe kontrast til de sorte og røde farver.
billede 148 Skulpturen Den triumferende Amor er fra 1814. Den forestiller kærlighedsgudinden Amor, som en ung nøgen mand. Han står parat med pil, som sendes mod et offer. Perioden havde fokus på det følelsesmæssige tilstande og menneskets forskellige livsalder. Figuren står i kontrapost, da den hviler på det ene ben.