Kære Anne, Marie og Signe
Jeres opgave er at lave en analyse af nedenstående kunstværker. Denne analyse skal være færdig inden tirsdag den 1. oktober kl. 23:59. I analysen skal I inddrage karakteristika fra perioden, hvordan disse er forskellige fra tidligere perioder og på hvilken måde kunstværket repræsentere perioden.
I laver analysen ved at trykke jeres gruppe nr, scrolle ned i bunden af indlægget og skrive analysen ind i kommentarfeltet, husk at trykke udgiv således at kommentaren bliver offentliggjort.
I får her en liste over kunstværkerne:
Billed 106: Parthenon-frisen
Billed 107: Metope fra Parthenon
Billed 108: Den sandalbindende Nike
Billed 111: Panathæisk amfóe
Billed 112: Rødfigurs-kratér
Billed 113: Rødfirs-oinikóe
Billed 114: Spydbæreren
Jeres opgave er at lave en analyse af nedenstående kunstværker. Denne analyse skal være færdig inden tirsdag den 1. oktober kl. 23:59. I analysen skal I inddrage karakteristika fra perioden, hvordan disse er forskellige fra tidligere perioder og på hvilken måde kunstværket repræsentere perioden.
I laver analysen ved at trykke jeres gruppe nr, scrolle ned i bunden af indlægget og skrive analysen ind i kommentarfeltet, husk at trykke udgiv således at kommentaren bliver offentliggjort.
I får her en liste over kunstværkerne:
Billed 106: Parthenon-frisen
Billed 107: Metope fra Parthenon
Billed 108: Den sandalbindende Nike
Billed 111: Panathæisk amfóe
Billed 112: Rødfigurs-kratér
Billed 113: Rødfirs-oinikóe
Billed 114: Spydbæreren
 |
| Parthenon-frisen |
 |
| Metope fra Parthenon |
 |
| Den sandalbindende Nike |
 |
| Forside på Panathenæisk amfór |
 |
| Bagside fra Panathenæisk amfór |
 |
| Rødfigurs-kratér |
 |
| Rødfigurs-oinokóe |
 |
| Næebillede af oinokóe |
 |
| Spydbæreren |
Billed 106: Parthenon-frisen
SvarSletDen er ca. fra 440 f.Kr og den er i marmor.
Det er et udsnit af den 160 m lange frise som Parthenontemplet. Den er ca. 1 m høj.
Denne frise er fra den høj klassiske tid. Skulpturen viser to drenge der ridder på hver deres hest der stejler.
Hvis man følger frisen fra start, får man en følelse af at hestene får mere og mere fart. Hestenes muskulatur er skildret ret skematisk og den forreste mands krop ses frontalt og den anden mand i profil. Man kan ses at figurerne begynder at blive mere naturalistiske, og deres position understreger dynamikken. Men der er også en vis stivhed over deres ansigtsudtryk ved at de er helt neutrale.
Billed 107: Metope fra Parthenon
Den er fra ca. 440 f.Kr og den er i marmor.
Det er én metope ud af de oprindelig 92, der er sat på Parthenons yderside. Den er 1,2 m høj.
Denne metope skildre en tvekamp mellem en græker og en kentaur. De to figurer vender væk fra hinanden, overkroppene danner en bue og grækernes ben krydser kentaurens og det gør at de danner en slags krydskomposition. Det er et meget dynamisk billede, det ses i form af kroppene og grækerens kappe der skaber yderligere dynamik.
På trods af at det er en kampscene, skaber billedet en vis ro. Den rolige baggrund for grækerens baggrund via den hængende kappe minder om de udtryksløse ansigter på frisens galopperende ryttere. Figurerne er skildret meget mere naturalistisk.
Billed 108: Den sandalbindende Nike
Den er fra ca. 410 f.Kr. og den er 95 cm høj.
Den skildrer Athene Nike i færd med at binde hendes sandal. Det gør at hendes krop drejes og benet bliver løftet. Figuren bliver fremstillet mere dynamisk, som om det er i bevægelse, det ses også ved folderne i hendes tøj. Der bliver skabt en skyggevirkning, også kaldes våddraperi, som er særligt markant over hendes bryst. Nike betyder sejr, hun er derfor kaldet det fordi hun er skytsguinde for Athen i forbindelse med sejren over perserne i 479 f.Kr.
Den højklassiske tid 450-400 f.kr.
SvarSletRødfigurs - oinokoe:
Det er en vase fra højklassisk tid. Den er fra ca. 425- 400 f.kr. Den er 19 cm høj.
Det er en rødfigurs vase og er brugt som vinkande også kaldet oinokoe.
På vasen kan ses en mand og en kvinde skildret i en erotisk scene og det var meget almindeligt på vaser som denne. På vasen er personernes øjne vist som profiløjne.
I den højklassiske tid var motivvalget i vaserne særligt dagligdagsmotiver. Der blev arbejdet med en dynamik og naturalisme. Menneskerne skulle vises med en ro i deres udtryk og gengivelser af ansigt og øjne er tæt på perfekt. Det arkaiske smil ses slet ikke mere og ansigtsudtrykkene er neutrale.
Spydbæreren:
Det er en skulptur fra højklassisk tid. Den er fra ca. 440 f.kr. og lavet i marmor. Spydbæreren er 2.12 m høj og det er en romersk kopi af en græsk bronzeoriginal.
Skulpturen står i kontrapost- stilling dvs. Vægten er på det ene ben og det andet ben er støtte ben. Det gør også, at der fra hoften og op til skulderen er kortere i den ene side end i den anden. Der er en ro og harmoni over skulpturen og det kan ses i dens kropsholdning og ansigtsudtryk. Denne kropsholdning er imiteret i mange andre berømte skulpturer.
Skulpturen er fortolket som en kriger enten i bevægelse eller i hvileposition.
I den højklassiske tid var kendetegnet ved skulpturerne, at de havde et ansigt præget af ro og deres udtryk skulle vise det smukke og afbalancerede menneske. Som i den tidlig klassiske tid var det også kendetegn at skulpturernes kroppe skulle have et naturalistisk udseende, men i denne periode blev det perfektioneret. I den højklassiske tid blev der også opnået fuldendelsen af stillingen kontrapost, som også ses her på spydbæreren.
Den Panathenæiske amfor:
SvarSletDette er en vase fra højklassisk tid. Den er fra 430 f.kr. Den er 62,8 cm høj. Den står på Ny carlsberg Glyptotek i København. Det er et eksempel på en særlig rituel type vase. Selv den foretrukne teknik på dette tidspunkt var rødfigursteknikken, så er denne lavet via sortfigursteknikken. Deres bevægelsesfrihed og perfekte profiløjne viser tydeligt den højklassiske stil. Man kan se den naturalistiske stil, ved at ders ansigter og øjne næsten er helt perfekte. Den ene side af vasen viser Athene, hvor den anden side viser en sportsdisciplin, som er brydning. På Athene siden står der: (Jeg er) en af kamppriserne fra Athen. Denne vase blev givet som præmie til disciplinens vinder.
Rødfigurs-krater:
Vasen er fra ca. 460- 440 f.kr. Den er en rødfigur, som er typisk for den er fra højklassisk tid. Vasen viser den mytologiske fortælling om kvinden Niobe, der pralede af at have 14 børn og derved være mere heldig end Leto - Apollon og Artemis´ mor - som kun havde to. Straffen for at kvinden Niobe manglede sofrosyne, blev at Apollon og Artemis dræbte alle Niobes 14 børn, som man kan se på billedet. Man kan se at børnene har spyd i ryggen, hvor de bliver dræbt. Vasen mangler lidt perspektiv forståelse, da det ser ud som om at figurerne svæver rundt. Men det er også noget der er karakteristisk for den højklassiske tid, man havde stadig ikke fundet ud af perspektivet i maleriet. Tanken ved maleriet var nok at den sorte baggrund var jorden, som figurerne står og ligger på. Der er mange detaljer i figurernes kroppe og tøj og det er tæt på at der er et naturralistisk udtryk, selvom Apollos overkrop virker stiv på grund af den frontale skildring, når resten af kroppen er drejet.
Godt arbejde! Mange oplysninger om de forskellige figurer. I kommer godt ind på periode og de forskellige træk.
SvarSletEnig - der er mange gode detaljer og det lykkedes at koble de forskellige kunstværker til perioden, samtidig med at der fremkommer en fin analyse.
Slet