Kære Ali, Christian, Emil, Jennie og Katrine
Jeres opgave er at lave en analyse af nedenstående kunstværker. Denne analyse skal være færdig inden tirsdag den 1. oktober kl. 23:59. I analysen skal I inddrage karakteristika fra perioden, hvordan disse er forskellige fra tidligere perioder og på hvilken måde kunstværket repræsentere perioden.
I laver analysen ved at trykke jeres gruppe nr, scrolle ned i bunden af indlægget og skrive analysen ind i kommentarfeltet, husk at trykke udgiv således at kommentaren bliver offentliggjort.
I får her en liste over kunstværkerne:
Billed 106: Parthenon-frisen
Billed 107: Metope fra Parthenon
Billed 108: Den sandalbindende Nike
Billed 111: Panathæisk amfóe
Billed 112: Rødfigurs-kratér
Billed 113: Rødfirs-oinikóe
Billed 114: Spydbæreren
Jeres opgave er at lave en analyse af nedenstående kunstværker. Denne analyse skal være færdig inden tirsdag den 1. oktober kl. 23:59. I analysen skal I inddrage karakteristika fra perioden, hvordan disse er forskellige fra tidligere perioder og på hvilken måde kunstværket repræsentere perioden.
I laver analysen ved at trykke jeres gruppe nr, scrolle ned i bunden af indlægget og skrive analysen ind i kommentarfeltet, husk at trykke udgiv således at kommentaren bliver offentliggjort.
I får her en liste over kunstværkerne:
Billed 106: Parthenon-frisen
Billed 107: Metope fra Parthenon
Billed 108: Den sandalbindende Nike
Billed 111: Panathæisk amfóe
Billed 112: Rødfigurs-kratér
Billed 113: Rødfirs-oinikóe
Billed 114: Spydbæreren
 |
| Parthenon-frisen |
 |
| Metope fra Parthenon |
 |
| Den sandalbindende Nike |
 |
| Forside på Panathenæisk amfór |
 |
| Bagside fra Panathenæisk amfór |
 |
| Rødfigurs-kratér |
 |
| Rødfigurs-oinokóe |
 |
| Næebillede af oinokóe |
 |
| Spydbæreren |
billede 1.
SvarSletParthenon-frisen er ca 160 m lang frise som parthenontemplet, som er ca 1 m højt.
Frisen er fra den højklasiske tid (ca 440 F.kr.) og lavet i marmor.
Skulpturen viser to drenge der ridder på hver deres hest og hestene stejler.
Når man ser på skulpturen, er den laver med så mange detaljer at, det ser helt livligt ud. Hestene er skildret skematisk og mændenes kroppe ses frontalt hvor at en af dem ses i profil samtidig. Deres ansigts udtryk ser meget neutrale ud og det udstråler en vis stivhed.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletGode detaljer omkring frisen, super med lidt baggrundsinfo.
SletHvad gør det, at den ene mand sidder i profil og, at den anden ikke gør?
Her ses en rødfigur vase, den er 54 cm høj og fra ca. 460-440, altså omkring arkaisk tid. Vasens viser kvinden Niobes mytologiske fortælling, hvor hun pralede med sine 14 børn, som gjorde hende mere heldig end Leto-Apollon og Artemis´ mor, der kun havde 2 børn. Niobes måtte lide en hår straf, for sin mangel på sofrosyne, og fik alle sine 14 børn dræbt, af Artemis og Apollon.
SvarSletFigurerne på billede ser ud til at svæve rundt, selvom det højest sensynligt er ment at de står i baggrunden. Dette giver en mangel på udpræget perspektivisk forståelse. Man ser at der er mange detaljer på figurerne, tøjet samt kroppen, er der lagt stor vægt på. Det viser at det er tæt på naturalistisk udtryk, man har altså prøvet at gøre dem så naturlige som muligt. Dog virker Apollons overkrop stadig lidt stiv i forhold til han holdning.
Der er som på mange rødfigurer denne ene scene og båndene for oven og neden, som er bevaret fra sortfigur tiden. De mandlige figurer er, som på de fleste rødfigurs vaser afklædt, mens kvinderne har tøj på kroppen.
billed 112
SletKig på den neden under!!!
SletEr du sikker på det er arkaisk tid?
SletBillede 112.
SvarSletHer ses en rødfigur vase, den er 54 cm høj og fra ca. 460-440, altså omkring den arkaisk tid. Vasen viser kvinden Niobes mytologiske fortælling, hvor hun pralede med sine 14 børn, som gjorde hende mere heldig end Leto-Apollon og Artemis´ mor, der kun havde 2 børn. Niobes måtte lide en hård straf, for sin mangel på sofrosyne, og fik alle sine 14 børn dræbt, af Artemis og Apollon.
Figurerne på billede ser ud til at svæve rundt, selvom det højest sensynligt er ment at de står i baggrunden. Dette giver en mangel på udpræget perspektivisk forståelse. Man ser at der er mange detaljer på figurerne, hvor der er lagt stor vægt på tøjet samt kroppen. Det viser at det er tæt på et naturalistisk udtryk, man har altså prøvet at gøre dem så naturlige som muligt. Dog virker Apollons overkrop stadig lidt stiv i forhold til hans holdning.
Der er som på mange rødfigurer denne ene scene og båndene for oven og neden, som er bevaret fra sortfigur tiden. De mandlige figurer er, som på de fleste rødfigurs vaser afklædt, mens kvinderne har tøj på kroppen.
Billede 107
SvarSletMetopen er 1,2 m høj, og fra ca. 440 f.kr.
Denne metope er fra de 92 oprindelige, som sad i den doriske metope-triglyf-frise på Parthenons yderside. Den er lavet i marmor, og viser tvekampen mellem en kentaur og en græker.
Kroppene vender væk fra hinanden, hvor deres overkroppe bliver spændt som en bue. Der dannes en form for krydskombination, da grækerens bens krydser ind over kentaurens. Figurernes positioner danner dynamik, men også de folder som grækerens kappe har, giver en hvis dynamik, og skaber en ramme om hans krop. Menneskeskildring og kompositionelt perfektion har betydet mere en at vise kampscenes virkelige bevægelsesmønstre og kropsudtryk.
Godt med baggrundsinfo om frisen. Savner lidt at høre hvilken tid, den stammer fra. :-)
SletHvad gør det, at der er den beskrevne krydskombination?
God kommentar Mads:-)
SletBillede 108:
SvarSletDen sandalbindende Nike fra Athene Nike templet på Akropolis. Den er 95 cm høj og lavet af marmor. Den er fra ca. 410 f.Kr. og den står i Akropolismuseet i Athen.
Det viser Athene Nike i færd med at bide sin sandal. Det kan man se ud fra hendes krop der er drejet og hun løfter benet, så hun kan nå foden. Hendes tøj folder, fordi hun løfter foden og det gør, at figuren ser ud som om den er i bevægelse. Da benet er løftet op, har skulptøren valgt, at bruge rummet under benet til, at hugge folderne dybe, så der skabes en flot skyggevirkning.
Der er tale om våddraperi, hvilket man kan ses over hendes bryst, hvor det er helt tydeligt.
Den bliver kaldt Athene Nike her, fordi Nike (sejren) bliver knyttet til Athene som skytsgudinde i forbindelse med sejren over perserne i 479 f.Kr.
Billede 113:
Rødfigurs-oinokóe (vinkande), som er 19 cm høj og er ca. 425-400 f.Kr. Den står i Altes Museum i Berlin.
Det viser et erotisk motiv. Erotiske motiver var ikke ualmindelige, på vaser som var blevet brugt ved symposier, altså ved drikkegilder. I dette tilfælde er det på en oinokóe. Det kunne både være homoerotiske erotiske scener og erotiske scener mellem en mand og kvinde. I dette tilfælde er det en erotisk scene mellem en mand og en kvinde. På dette vasemaleri har manden og kvinden også tydelige profiløjne.
Forklar hvorfor den passer til netop den tidsperiode i beskæftiger jer med?
SletDet er jeg også meget spændt på at høre noget om:-)
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletBillede 114:
SvarSletSpydbæreren er fra 440 f.kr.
I Denne periode begynder grækerne at udvikle deres bystater. Der bliver brugt mange penge på bland andet statuer.
Spydbæreren stå i en perfekt kontrapost stilling. Man mener at han er igang med at tage et skridt.
Der er ro og haramoni over ansigt og kropsudtryk.
Man kan fornemme at spydbæreren er i en bevægelse, dog ikke så voldsom bevægelse som diskos-kasteren
Den ene skulder er hævet en anelse. Vægten ligger på forreste (højre) ben.
Ingen vægt på bagerste (venstre).
Statuen danner en omvendt s-figur som var meget yndet i gotikken.
Hvordan kan man se det er en spydbærer, hvis man ser bort fra navnet?
SletBillede 111: Panathæisk amfóe:
SvarSletDenne vase er fra arkaisk tid. Her ses at figurerne overlapper hinanden og derved viser forgrund og baggrund, men det ses også at det er en sortfigurs-amfóe, hvilket er fra arkaisk tid og hele billedfeltets komposition er nøje afpasset vasens form.
Det ses også på billedet, at underkroppen er forlænget, så man kan se overgangen fra over- til underkroppen.
Jeg vil også godt beskrive hvad hun/han laver, men det er virkelig svært at se på billedet. Ansigtet er også svært at se, sammen med det runde forgrunds billede.